Gargoylerne på Notre Dame skuer ud over Paris med Eiffeltårnet i baggrunden.
Der er mange fantastiske muligheder for køre- og vandreture i Vogeserne. Her udsigten fra Grand Ballon.
Henrik Trolle-Christensen
Vi er begge meget glade for Frankrig, og har gennem årene besøgt Paris et utal af gange, første gang sammen tilbage i 1978.
I de seneste år har vi haft øjnene rettet mod Alsace, som er et fantastisk område i den nordøstlige del af landet på grænsen til Tyskland. Regionen har gennem tiderne skiftevis været tysk eller fransk. Området var senest på tyske hænder under 2. verdenskrig i 1940-1945, hvorefter det kom tilbage til Frankrig.
Her findes masser af velholdte og pittoreske middelalderbyer, og her ligger masser af vingårde af varierende størrelse, hvor du kan smage og købe den dejlige Alsacevin.
Bjergkæden Vogeserne, som består af bløde og venlige bjerge, Ballonerne, strækker sig ned gennem regionen, og byder på mange gode oplevelser, hvadenten du er til bil- eller vandreture. Der er også rigtig mange, som benytter området til at lufte racercyklen.
Gargoylerne på Notre Dame skuer ud over Paris med Eiffeltårnet i baggrunden.
Der er mange fantastiske muligheder for køre- og vandreture i Vogeserne. Her udsigten fra Grand Ballon.
Hartmannswillerkopf
Under 1. Verdenskrig blev nogle af de største slag udkæmpet i dette område, hvor tusinder af soldater på både fransk og tysk side blev alvorligt lemlæstede eller mistede livet. Billedet herover er fra mindesmærket ved bjerget Hartmannswillerskopf, som franskmændende kaldte Dødens Bjerg. Det er meget bevægende at besøge stedet, som i dag ligger fredfyldt hen ved byen Wattwiller i Vogeserne.
Normandiet - mennesker på stranden ved lavvande
Tidevandskysten med de brede strande i Normandiet byder på store forskelle mellem flod og ebbe. Nutidens idyl står i stor kontrast til fortidens uhyggelige hændelser og mange ofre.
I 2019 lagde Tour de France vejen forbi Alsace, hvor Colmar var målby for 5. etape.
Tour de France-feltet kører gennem Ribeauvillé på vej mod målet i Colmar på femte etape den 10. juli 2019, hvor stærke Michael Mørkøv beskytter Julian Alaphilippe i den gule trøje.
Colmar var målby på 5. etape af Touren i 2019, hvor store dele af byen var afspærret. Det var Peter Sagan, der tog sejren, mens Alaphilippe holdt sig i den gule førertrøje.